Til en rigtig fødselsdag, hører der boller til. Disse fødselsdagsboller er lette og luftige. Bollerne tager lidt længere tid at lave, da ægene skal være rigtig luftige inden de vendes i dejen, men de er helt sikkert det ekstra arbejde værd.

Luftige fødselsdagsboller
2018-11-05 11:24:30

12 stk, store, lette og luftige fødselsdagsboller
Print
Prep Time
2 hr
Cook Time
10 min
Total Time
2 hr 10 min
Ingredienser
- 2 æg
- 4 spsk. sukker
- 50 g gær
- 2 1/2 dl lunken vand
- 1 dl olie
- 1/2 tsk. salt
- 600 g mel
- 1 æg til pensling
Fremgangsmåde
- Pisk æg og sukker til en luftig masse i en røremaskine. Giv det gerne 5-10 min.
- Opløs gæren i det lunkne vand i en ny skål. Tilsæt olie og salt, og rør godt.
- Vend forsigtigt æggemassen i.
- Sigt melet i dejen af 3-4 omgange. Rør godt mellem hver portion mel, så der ikke kommer klumper.
- Når alt melet er tilsat, skal dejen røres godt igennem. Giv det ca. 10 min. i en røremaskine med dejkrog - til dejen er let og smidig.
- Stil dejen til hævning et lunt sted i 45 min.
- Ælt dejen godt igennem og form den til 12 boller.
- Kom bollerne på en bageplade og lad dem efterhæve i yderligere 45 min.
- Pensel med æg og bag dem ved 200 grader i 10-12 min i en varmluft ovn.
TIP
- Tjek om bollerne er bagt nok, ved at banke let på undersiden af bollen. Lyder det hult, er bollerne bagt færdig.
Tine Skov http://tineskov.dk/